PETER

 Efter at have været dirigent for Odense Politiorkester i en menneskealder, har Peter Holling valgt at gå fra borde og give dirigentstokken videre til den næste dirigent i rækken.

Det var et bevæget øjeblik for orkestrets medlemmer, da Peter trådte op på dirigent- podiet og meddelte, at tiden nu var kommet, hvor han stoppede i orkestret.

Peter vil stoppe medens orkestret og han selv er på toppen og mener, at det er tid for vagtskifte.

Orkestrets ledelse er i fuld gang med de sidste detaljer omkring ansættelsen af vores nye dirigent, og vi vil gøre alt for at sikre, at det bliver en kvalificeret dirigent, som afløser Peter, selv om det bliver et par "meget store sko" at udfylde. For om nogen er det Peter, der med sit initiativ, iderigdom og professionalisme har løftet orkestret til det nuværende niveau.

Peter kom til Odense Politiorkester i 1988 efter den forrige dirigent, Arne Kjærslunds pludselige og tragiske bortgang – en rigtig god kollega og ikke mindst personlig ven af Peter. Det orkester som Peter overtog var et blæserorkester som alle andre. Medlemmerne kom for at hygge sig, mageligheden var stor og det med at øve hjemme på numrene, var ikke et udbredt fænomen, så de musikalske resultater var derefter. Men alt det fik Peter langsomt rettet op på – middelmådighed var ikke en kompetence som Peter dyrkede.

Det kostede sved, slid og tårer, men forbedringerne viste sig, og få år efter blev næste kvantespring introduceret, nemlig, at nu skulle orkestret til at begynde på at akkompagnere de kunstnere, vi havde engageret til vores julekoncerter; den første med Kgl. operasanger Jørgen Klint. Hidtil havde kunstnerne og sangerne betjent sig af små ensembler som akkompagnerede dem ved julekoncerterne, hvorimod selve orkestret kun spillede instrumentalt og kun for sig selv. Repertoiret var typisk marcher, polkaer, musicalmelodier og forskellige former for underholdningsmusik.

I dag er det en fuldstændig naturlighed, at orkestret akkompagnerer alle kunstnere, men for 20 år siden var det ikke uden sværdslag at introducere en sådan fornyelse. Det blev opfattet som en revolution, og mange af musikerne mente i fuldt alvor, at orkestret umuligt kunne akkompagnere en sanger, og at forestille sig, at orkestret skulle spille uafbrudt i en hel koncert, hvor vi akkompagnerede alle kunsterne, kunne af mange medlemmer dokumenteres som en fysisk umulighed. Men ved Peters vedholdenhed var det alligevel den ”vej vi gik”, og vi fik senere udbygget orkestret med vores dygtige Kor a la Carte, ligesom vi efterhånden bevægede os ind i alle musikgenrer – intet skulle være uforsøgt. Peter var blevet stærkt inspireret af en koncert med Aalborg Symphoniorkester som i samspil United Air Force Band fra Wiesbaden med kor ved et Rebild arrangement; Peter måtte have et kor i sit orkester.

Vi er nu vokset med opgaven og er i dag et af Danmarks mest populære amatørorkestre, som vi synligt fik cementeret, da vores julekoncerter grundet publikumspresset voksede fra 1 til 3 koncerter. Alt dette skyldtes, at Peter havde udsynet og perspektivet og fik udnyttet de muligheder, der var for et skabe et show, hvor omdrejningspunktet var orkestret. Orkestret har aldrig haft noget slogan, men det kunne være en sætning som Peter har gentaget igen og igen, og det er:” at orkestret aldrig er bedre end dets sidste koncert”. Det er kloge ord, og det betyder kort sagt, at vi skal ”være på dupperne” for at bruge et slangudtryk. For hvad vi tidligere har haft af succeser må aldrig blive en sovepude, når den næste koncert skal planlægges og fremføres.

Med disse få ord vil vi sige et farvel til Peter og håbe, at orkestret under næste dirigent får en ny og spændende periode, hvor der fortsat er udvikling og fremdrift til gavn for vores koncerter og trofaste publikum.

Ny musikalsk leder

 fb

 

HVM

 

stottemedlem

 

medlem