
Kor a la Carte er Odense Politiorkesters eget kor. Det medvirker ved alle orkestrets store koncerter, hvor det virker som backing for solister, og har desuden egne indslag med orkestret.
Kor a la Carte blev til i 1997, og navnet er valgt med omhu. De leverer en udsøgt vare, og har et bredt repertoire hver gang de indtager scenen.
Vi stræber altid efter at give publikum så gode og mangesidige oplevelser som overhovedet muligt. Til det har vi brug for et kor, der kan spille på de mange strenge vi prøver at røre i Odense Politiorkester.
Kor a la carte er ikke statisk, men ændrer sig hele tiden. Det består af håndplukkede sangere fra det fynske musikliv: Allan Kirkebæk Jensen, Hans Henriksen, Jesper Trolle, Jesper Bech Madsen, Randi Truelsen, Naja Matzen, Henriette Vædele, Louise Klausen, Sofie Sarbo, Heidi Demant, Camilla Hørby, Catarina Hørby og Lene Johansen.
Korets instruktør Therese Andreasen er uddannet AM´er fra Det Fynske Musikkonservatorium med sang og klaver som speciale. Hun har i en del år fungeret som kor- og sanginstruktør på Nyborg Vold og som freelance instruktør for diverse fynske gospelkor. Desuden er hun organist og korleder ved Statsfængslet i Nyborg.
Tilbage til "Om orkester og kor"
Til forsiden